Vi tilbyder

Ved dødsfald

Ved et dødsfald er der mange praktiske beslutninger, der skal tages. Hos Bedemand Bech står vi klar til at hjælpe med alt det praktiske og sikre, at du får den støtte, du behøver i en svær tid.

Hvad sker der efter dødsfald?

Personlig begravelsesservice ved dødsfald

Når man mister en af sine nærmeste, er der mange praktiske og juridiske ting, der skal tages stilling til. Det kan være hårdt og uoverskueligt oven i sorgen og savnet.

Bedemand Bech vejleder og hjælper dig professionelt og diskret igennem alle de opgaver, der skal tages hånd om. Det er vores unikke opgave at yde en personlig begravelsesservice ved dødsfald.

Når dødsfaldet er sket, kontaktes bedemanden. Ved en samtale, der kan foregå i fredelige omgivelser hos os eller i pårørendes hjem, taler vi om pårørendes og eventuelt afdødes ønsker til bisættelse, begravelse eller mindehøjtidelighed. Her gennemgår vi også alle de praktiske opgaver og beslutninger, der skal tages inden da. Du kan se en vejledende liste med spørgsmål, der skal overvejes, her.

Vi kan opfylde stort set alle ønsker til bisættelser, begravelser og mindehøjtideligheder.

Ved dødsfald

Praktiske og juridiske forhold

Bedemanden skal ved dødsfald bruge:

Dødsanmeldelsen

Senest to hverdage efter dødsfaldet skal dødsfaldet meddeles sognepræsten i afdødes kirkesogn (også hvis afdøde ikke er medlem af Folkekirken). Pårørende kan selv anmelde dødsfaldet til sognepræsten eller på kirkekontoret – hvis du ønsker det, kan vi i Bedemand Bech foretage anmeldelsen.

Ved dødsanmeldelsen skal sognepræsten have overbragt den dødsattest, som læger skriver ved ethvert dødsfald. Herefter sørger sognepræsten for at anmelde dødsfaldet til de øvrige offentlige institutioner, herunder Folkeregisteret og Skifteretten.